Smerter er et problem for mange mennesker. Smerter kan være alt overskyggende. Lider du af kroniske smerter, kender du måske også til et eller flere af følgende faktorer?

  • Forringet søvnkvalitet
  • Træthed
  • Manglende energi
  • Svært ved at lave fysisk træning
  • Problemer med at fastholde uddannelse/arbejde
  • Sociale problemer, isolation
  • Depression, tristhed

I min bestræbelse på at hjælpe dig til færre smerter, kan jeg anvende forskellige behandlingsformer. Det kan være ernæringsterapi, så vi kan finde ud af, om der er noget i din kost, der kan være med til at fremme smerterne, og som derfor skal udelades. Måske skal der tilføres noget til kosten, som kan bidrage til at nedsætte smerteniveauet. Inden for naturmedicin findes der hjælp at hente i form af forskellige urter og homøopatiske remedier, der kan hjælpe til at nedsætte smerteniveauet.

Med kerneterapi kan du blive guidet ind i din smerte og selv finde frem til, om der er noget i din levevis, der gør, at du har smerter, og hvad du kan gøre for at nedsætte dem. Du kan også finde frem til årsagen til dine smerter.

Bach Blomsterremedier kan hjælpe dig til at finde frem til de følelser, der kan være forbundet med at have smerter, så du kan bruge dine følelser konstruktivt. De negative følelser kan vendes til positive følelser, så det hele kommer til at se lysere ud.

Der findes en masse muligheder for at nedsætte sit smerteniveau, og jeg kan hjælpe dig til at finde frem til det, der er det rigtige for dig.

I en indledende konsultation ser vi sammen på, hvad der er vigtigst for dig at arbejde med og hvilken behandlingsform, vi skal starte med.