Kender du til at have følelser, der forhindrer dig i at føre en dagligdag, som du ønsker? At spænde ben for dig selv? Måske har du negative tanker om dig selv, som bremser dig i at forfølge dine drømme og opnå dine mål? Så kan Bach Blomsterremedier være noget for dig, gerne samtidig med anden behandling.

Bach Blomsterremedier kan være noget for dig, der kender til et eller flere af følgende punkter:

  • Manglende selvtillid eller selvværd
  • Særlig sensitiv
  • Had til egen krop
  • Angst, fobier
  • Bekymringer
  • Utålmodighed, intolerance
  • Vrede, jalousi
  • Chok, traumer
  • Selvbebrejdelser
  • At leve i fortiden eller i fremtiden
  • Behov for et ”spark” bagi
  • Mistet mod eller mistet håb
  • Træt, udmattet
  • Svært ved at vælge den rette vej i livet

Bach Blomsterremedier er et unikt og naturligt behandlingssystem, der er udviklet af den engelske læge, Dr. Edward Bach (1886-1936). Der findes 38 remedier, der kan være med til at afhjælpe følelsesmæssige problematikker inden for normalområdet. Dr. Bach mente, at der med de 38 remedier er et remedium til enhver tænkelig følelse, og de rette remedier kan hjælpe den enkelte til at få vendt negative følelser og tankemønstre til positiv energi.

Konsultationen foregår ved en samtale, hvor vi taler om de negative følelser, du gerne vil have forandret til noget positivt. På baggrund af vores samtale bliver der blandet en individuel behandlingsflaske, der udleveres ved konsultationens afslutning, og behandlingen kan således opstartes med det samme.

Der skal indtages 4 dråber 4 gange dagligt. Dråberne må gerne indtages sammen med alternative former for medicin og sammen med lægeordineret medicin.

Konsultationen er personlig, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt.