At tage ansvar for eget liv er noget af det, der ligger mig meget på sinde som behandler. Det er vigtigt, at hvert enkelt menneske tager sig selv seriøst, og at man lærer sig selv så godt at kende, at man kender sine styrker og svagheder. Det er vigtigt, at man kan erkende, hvis/når man har brug for hjælp.

”Ansvar for eget liv” er et forløb for dig, der gerne vil:

  • have en generel bedre sundhedstilstand
  • af med sygdomme – eller i hvert fald i bedring
  • har brug for tid til at arbejde med dig selv, din kost, din psyke, dit søvnmønster, dine sociale relationer, følelser mm.

At tage ansvar for eget liv er ofte lig med en livsstilsforandring. Dette kan strække sig over kortere eller længere varighed, og derfor strækker forløbet sig over nogle gange. Det er forskelligt fra person til person, hvad der er brug for, men for de flestes vedkommende vil det være gavnligt med flere forskellige behandlingsformer til at understøtte hinanden. Det kan være ernæringsterapi for at finde frem til den optimale kost.

Det kan være kerneterapi for at finde ud af, hvorfor fysiske sygdomme kommer til udtryk psykisk eller omvendt; hvorfor psykiske sygdomme kommer til udtryk fysisk.

Det kan være Bach Blomsterremedier for at vende negative følelser til noget positivt.

Ved din første konsultation kommer vi hele vejen rundt om dig og lige netop din unikke situation. Sammen finder vi ud af, hvad der skal til  for dig, så du kan tage ansvar for dig selv og dit liv.