Ernæringsterapi

Selv små ændringer i kosten kan betyde store ændringer i den enkeltes tilstand. Vi har alle brug for næring i form af kulhydrater, fedt og protein. Forholdet imellem disse 3 – og kvaliteten ikke mindst – spiller en stor rolle for vores helbred, vægt, humør mv.
Til en konsultation hos mig vil du få udleveret en personlig tallerkenfordeling ud fra dine ønsker og behov, så du ved, hvordan du skal fordele dit daglige indtag af kulhydrat, fedt og protein.
Tallerkenmodellen er nem at overskue og gå i gang med og indeholder ingen kalorietælling.

I ernæringsterapien ser vi også meget på kobling mellem krop og psyke. Her anvender jeg kerneterapi, hvor jeg guider klienten ind i en fordybelse i kroppen. Kroppen er selv i stand til at komme med de svar, klienten har brug for. Koblingen mellem krop og psyke er i ernæringsterapien af stor betydning for at opnå de bedste resultater .

Ernæringsterapi kan være særligt nyttigt for dig, der fx har:

  • gigt og ledproblemer
  • smerter
  • diabetes
  • blodsukkerproblemer
  • osteoporose (knogleskørhed)
  • fordøjelsesproblemer
  • tarmsygdomme (Colitis ulcerosa, Morbus Crohn, irritabel tyktarm mv.)
  • søvnbesvær
  • vægtproblemer
  • forhøjet blodtryk
  • forhøjet kolesterol
  • fødevareintolerancer
  • allergier
  • stress
  • humørsvingninger

Sammen finder vi ud af dine ønsker til forandringer og laver en plan, der passer ind i din hverdag. Hvad der er godt for den ene behøver ikke nødvendigvis være godt for den anden. Konsultationen er personlig, og dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. En ernæringsterapeutisk vejledning er ikke i stedet for et besøg hos egen læge, men en hjælp til dig, der ønsker at gøre noget for din egen sundhed og fremme dine egne helbredelsesprocesser.